  |
|
       |
|
|
|
|
|
S?an g? vi - juni
2003 [tidligere artikler...]
Skift af bibliotekssystem p?Skagens Bibliotek - juni
2002 S?an g? vi - eller rettere sagt: S?an gjorde vi! Forhistorie (som jeg pr?er at g?e s?kort som mulig): Vi havde siden 1992 k?t det norsk baserede MikroMARC - og indtil maj 1998 var det i en DOS-udgave, hvor administrations-modulet (udl?, res. etc.) i den version, vi begyndte med, faktisk var imponerende hurtigt - specielt i forhold til de dengang konkurrerende systemer. Der var dog flere alvorlige ulemper ved den dav?ende MikroMARC-version: S?esystem og administration havde hver sin databasemotor (S?esystemet i et selvudviklet databasemotor & -v?kt? og Administration i Clarion), og det gav selvf?gelig mange problemer: eksport af nye poster fra s?esystem til administration, sletning af poster i begge baser etc. etc. etc. Desuden led den version af nogle alvorlige fejl i administrationsdelen, som det dog lykkedes mig til dels - men ogs?kun til dels! - at afhj?pe v.hj.a. nogle sm?batch-programmer. P?det tidspunkt var vi kun 2 danske folkebiblioteker, der benyttede os af systemet, men i midten af 90'erne havde nordm?dene omsider indset, at det var p?h?e tid, at der kom en ny og fejlrettet DOS-version af adm.-delen. Samtidig havde de proklameret, at de var begyndt at udvikle en Windows-udgave med Sybase SQL Anywhere databasemotoren som platform, og deres m? var at frigive den i sommeren -97. Den nye DOS-version viste sig at v?e en katastrofe. Hvad siges der til en svartid p?mellem 5-15 sekunder pr. udl?/aflevering?! Sommeren 1997 huskes af de fleste her p?biblioteket som et mareridt. Vi har mange sommerg?ter i Skagen, og de plejer at l?e temmelig mange enheder hver - specielt i d?ligt vejr. Bare ordet MikroMARC kunne fremkalde kvalme hos det til bristepunktet pr?ede og frustrerede bibliotekspersonale! MikroMARC opfordrede os da ogs?til s?hurtigt som muligt at g?p? Windows-versionen, hvilket vi dog f?st kunne i maj 1998. Windows-versionen af udl?s-modulet viste sig at v?e befriende hurtig, men der manglede flere for et dansk folkebibliotek v?entlige funktioner - funktioner, som vi naivt troede ville blive udviklet hen ad vejen, men i l?et af 1999 og 2000, hvor flere faktorer ?dredes m?kbart p?det danske marked for bibliotekssystemer, m?te vi se i ?nene, at MikroMARC ikke magtede at satse p?de danske folkebiblioteker, hvor vi nu var det eneste tilbagev?ende p?MikroMARC-platformen! Alene den omst?dighed var ganske og aldeles uholdbar. Vi begyndte derfor at se os om efter de andre systemer. B?e Frederikshavn, Hj?ring og Aalborg k?er DDE-Libra, s?det var n?liggende i f?ste omgang at unders?e om vi kunne samarbejde med nogle af dem. F?st Frederikshavn og senere Aalborg. Vores absolutte betingelse var at vi ville bruge Windows - vi ville ikke tilbage til tekstbaserede sk?mbilleder! DDE-Libra havde netop frigivet en Windows-brugerflade, som vi imidlertid ikke synes s?lig meget om - og der var for lange svartider. Personalet i Frederikshavn var p?dav?ende tidspunkt ikke s?lig varme p? alvor at anvende Windows-versionen (som de havde anskaffet), men holdt sig til det de kendte - den tekstbaserede version, som til og med gav betydeligt bedre svartider! Og det var for dyrt i forhold til f.eks. Integra, hvor vi fik et godt tilbud, hvis vi gik sammen med skolebibliotekerne, som k?te MikroMaster og som derfor allerede var DBC's kunder. S?det blev Integra. Efter samr? med DBC anbefalede man, at vi brugte Windows Terminal Server platformen til afvikling af Integra for at f?rimelige svartider. De n?tede simpelthen at give svartids-garantier, hvis vi med den nuv?ende netv?ks-topografi valgte en traditionel client-server l?ning. De m?te dog g?e os opm?ksom p? at WTS ikke kunne overf?e lyd til klienterne, og at det for skranke-modulet kunne v?e meget uheldigt, idet fejl- og OBS!-advis'er i udl?s- og afleveringssituationen baserede sig prim?t p?lyd og i mindre grad sk?mmeddelelser. Et alternativ var at bruge Citrix i stedet, men p?det tidspunkt kunne vi ikke overskue de ?onomiske konsekvenser af det. WTS er som bekendt uden ekstra udgifter ved k? af Windows 2000 Server, og bruger man Win2000 eller XP som klienter skal der heller ikke k?es klient-licenser. Citrix koster knapper og det ogs?for hver eneste klient - i dette tilf?de 24 stk. De fire skolebiblioteker havde indtil overgangen til Integra k?t deres client-server baserede MikroMaster via deres SQL-server p?r?huset, og de havde ikke gode svartider, s?WTS blev det. Jeg havde lidt erfaring med WTS - i NT 4.0-versionen - idet vi siden -98/99 havde brugt den som platform via en ISDN2-forbindelse til vores filial til d? at afvikle MikroMARC, s?derfor var jeg ikke skr?t ved tanken - men det var kommunens IT-afdeling! De frabad sig udtrykkeligt ansvaret for en WTS-server, idet de - som de ganske rigtigt sagde - ikke havde folk, der var MCSE-certificeret til den platform - og hvordan med sikkerheden? Hvorfor kunne vi ikke bruge client-server? Mine argumenter om bedre svartider prellede af p?IT-afdelingens chef, s?jeg opgav og henviste ham til en af DBC's chefteknikere og det lykkedes denne at overbevise IT-chefen om, at:
2. der ville ingen performance-problemer v?e for det ?rige net IT-chefen ville dog stadigv? ikke tage ansvaret for WTS-serveren. Den m?te vi selv passe, og efter en snak med DBC om dette indvilgede de i f?ste omgang i at fors?e l?e evt. problemer v.hj.a. fjernstyringsprogrammer. De havde dog ingen erfaringer med at WTS-serveren skulle give v?entlige problemer. Nu troede jeg s?ogs? at de to herrer havde f?t talt om de porte, der n?vendigvis m?te ?nes i r?husets firewall for at Integra kunne fungere i samspil med DBC's servere. Det havde de ?enbart ikke, skulle det senere vise sig! IT-afdelingen havde en meget restriktiv - og konservativ - holdning til, hvad der var tilladt via kommunens firewall. Og s?var der ogs?hele problemet med konvertering af data. DBC havde af helt ?enlyse grunde ingen erfaringer med konvertering af en MikroMARC-base, men da Integra k?er p?Sybase og MikroMARC det samme, s?mente DBC's chefudvikler efter et kig p?vores base, at det ikke ville volde st?re vanskeligheder at overf?e de administrative data til Integra. Og de bibliografiske poster? - Jamen, hvis FAUSTnumrene i vores base ogs?fandtes i DANBIB, s?ville der jo blot blive tale om centralt udtr? derfra til overf?sel i den nye base. Og vores ’hjemmelavede’ poster, som ikke fandtes i DANBIB. - jamen, bare de strikt overholdt DANMARC2 formatet, s?#133;! Konklusion: ’No problems’ (som de konstant siger i Gr?enland). Ja, hov, stop - s?var der lige det med tidsskrifterne. I vores MikroMARC-base l?de som hoved- og bindposter, og som s?an kunne de ikke uden videre overf?es til Integra. Her var et problem! Dette problem fik jeg og den, der konverterede data hos DBC, dog l?t i sidste ?eblik - s?edes at vores tidsskrifter stort set kom probleml?t over i Integra. Vores ’hjemmelavede’ poster! D? gik det helt galt. Jeg havde i m?ederne f? systemskiftet brugt megen tid p?at gennemse disse poster for at se om de overholdt DANMARC2 formatet. Som bekendt findes der desv?re ikke v?kt?, som automatisk og fuldst?digt kan konvertere fra det gamle MARC-format til det nye, og det v?kt? som MikroMARC, Danmark havde udviklet til samme form? kunne derfor heller ikke klare det hele, da vi konverterede tilbage i 1998-99. Jeg vidste, at der var fejl og fik da ogs?rettet dem - troede jeg! For af en eller anden grund overs?jeg en del af de ?dste poster, og det var selvf?gelig dem, der l?f?st, da de folk, der skulle konvertere vores data, testede vore ’hjemmelavede’ poster. S?de meddelte mig lakonisk, at der var fejl i alle posterne (jeg fik noget uforst?nde ikke at vide, hvilke fejl det var), og at de derfor ikke kunne overf?e dem p?anden m?e end ved pr. automatik at ’skrue dem ned’ til det allermest n?vendige, og det vil sige: hvis der var en signatur (dk5); hvis der var en forfatter (kun efternavn!); altid titel i kortest mulige form; materiale (felt 009) altid papirform. Det sidste glemte de dog at fort?le mig. Det m?te vi selv erfare temmelig meget senere. P?det tidspunkt var vi s?t? p?’deadline’, at vi m?te acceptere denne n?l?ning. Bagefter kunne jeg konstatere, at der var tale om 150-200 poster, som helt manglede felt 004 eller i sj?dne tilf?de felt 008. Resten var efter min bedste overbevisning i orden og kunne v?e konverteret af DBC. ?gerligt! Vi er g?t i gang med at rette posterne, og det f?ste jeg gjorde, var at rette dem, hvor felt 009 fejlagtigt var angivet til papirform, men hvor der var tale om kassetteb?d, videob?d, cd’ere etc. Vi mente optimistisk, at vi ikke beh?ede at lukke mere end 10 dage for at klare systemskiftet og det endda inkl. nogle dages lokalt DBC-kursus i Integra-modulerne. Skolebibliotekerne havde fra starten betinget sig, at det nye system var k?eklar, s?edes at der var god tid til at indhente alle udl?te materialer fra eleverne (is? afgangsklasserne!) - inden skoleafslutningen. I den f?ste k?eplan som vi fik fra DBC eksisterede denne ’buffer’, men senere rykkede DBC ’deadline’ en uge, og den lille detalje gik faktisk hen over hovedet p?b?e skolebibliotekerne og os! For skolebibliotekerne bet? skiftet ogs? at de var n?t til at k?e p?n?system i 3 uger, hvilket de accepterede. Deres MikroMaster-base skulle n?vendigvis danne grundlag for den nye f?les Integra-base, og det derfor var n?vendigt for DBC f?st at konvertere den og derefter konvertere vores data og l?ge den ’oven i’ den nye base. Vi skulle s?efter planen ’kun’ k?e n?system i halvanden uge. Det var vi ikke glade for! Vores erfaringer med at k?e n?system - bare 1 dag! - var/er d?lige. Der bliver mange fejl - is? fordi der ikke er tjek p? l?erkort/sygesikringsbeviser. Og reserveringerne! Halvanden uge i en tid, hvor vi har mange udenbys l?ere! Mit kendskab til MikroMARC basen var s?godt, at jeg let kunne udtr?ke de forholdsvis f?og simple data som et n?system kr?er. Jeg skulle blot tilpasse dem til MikroMaster n?udl?ets format. Og det ville betyde, at vi helt kunne undg?n?udl?! Nu viste det sig heldigvis, at der p?grund af forsinkelsen med konvertering af vores data kun ville blive tale om at k?e n?udl? i 2 dage for vores vedkommende. Alligevel fastholdt vi ’min’ l?ning over for DBC. Det var de ikke glade for og p?egede, at det i s?fald helt og aldeles var p?eget ansvar. Men det viste sig at v?e helt uden problemer efterf?gende at importere disse data som n?udl? i Integra. Dagen oprandt, hvor et par teknikere fra Dansk Data Kommunikation skulle installere Integra-basen p?SQL-serveren og WTS-serveren. Iflg. kontrakten med DBC var det forudsat, at begge servere stod parat, s?de kunne starte installationen straks ved ankomsten. Det kom desv?re ikke til at holde stik! WTS-serveren var nyindk?t af IT-afd., men p?grund af deres modstand mod WTS m?te jeg bede de 2 teknikere om at installere Windows 2000 WTS p? den. Det tog de p?t - m?ke specielt fordi de endnu ikke havde f?t basen fra DBC. Den skulle f?st hentes i Aalborg! S?den ene tekniker gik i gang med at klarg?e WTS-serveren, mens den anden satte sig ind i bilen. SQL-serveren (m. Windows NT 4.0) var simpelthen genbrug - forst?t p? den m?e, at den havde st?t som PDC p?biblioteket indtil nogle f?dage f? og havde afviklet vores MikroMARC som client-server. I den foreg?nde weekend havde jeg ’afmonteret’ den og sat en anden og mindre PDC op p? biblioteket. Nu skulle den s?st?p?r?huset og p?et andet dom?e virke som Integra SQL-server. En simpel sag, ikke sandt? Men man kan bare ikke uden videre ?dre dom?e p?en server. Det varede lidt f? det gik op for mig, at det faktisk kr?ede en reinstallation af Win NT 4.0! Det m?te jeg s?fort?le de 2 teknikere fra DDK. Det tog de ogs?p?t! Under reinstallationen opstod der ydermere alvorlige problemer mellem SCSI-controlleren, den fysiske RAID og NT4.0 Service Pack 6. Men det blev klaret - efter nogle timer! S?k?te begge servere, og der var forbindelse fra dem til DBCs servere. Men i firewall’en var der lukket af, s?vi ikke kunne komme i forbindelse med WTS-serveren. S?tabte DDK-teknikeren t?modigheden – p? en p? m?e – men det lykkedes ham alligevel at overtale IT-afdelingen til at finde en l?ning, som im?ekom afdelingens krav om sikkerhed, men samtidig gav os de forn?ne rettigheder til at ?ne til WTS-serveren. ? af afdelingens teknikere, DDK og undertegnede testede onsdag aften forbindelsen. Omkring midnat lykkedes det – men det gik meget langsomt – og der var ikke ’connect’ ved hver fors?! Vores analoge 4-tr?s APL mellem r?huset og biblioteket var etableret i starten af 1998, og jeg havde hele tiden v?et overbevist om, at den k?te 1 MBit. IT-afdelingen mente kun, at den k?te 512 KBit. Jeg havde dengang spurgt den s?ger, som leverede udstyret, om hvor hurtig den var, og han sagde 1 MBit. Men IT-afdelingen havde ret. Og 512 var for lidt! Vi havde kursus i Systemvedligeholds-modulet torsdag/fredag og torsdag gik det lige an og underviseren kunne faktisk bruge vores egen base i undervisningen, men fredag kunne vi slet ikke f?forbindelse. Og vi skulle ?ne om mandagen! TDC bedyrede deres uskyld i miseren, men det g? de jo altid! Vi havde tidligere haft episoder, hvor forbindelsen var nede, og TDC ’ikke kunne finde noget’, hvorefter forbindelsen pludselig igen kom op at st? Det var ofte om sommeren efter regn. Jeg havde mistanke om fugt i deres krydsfelter, men ’det kunne der absolut ikke v?e tale om’, fik jeg at vide. S?vi havde faktisk opgivet dem. Jeg fik fat i vores IT-chef, som straks gik i gang med et hurtigt alternativ: en parabolantenne p?taget, som skulle bringe os i forbindelse med r?huset. Men ak! Der stod et h?t tr?i vejen. Hurtigt blev der sat 2 antenner op (med gaffa-tape i vinduerne!) p?en n?liggende skole, s?vi via dem kunne n?r?huset. Denne midlertidige l?ning var i drift om onsdagen den f?gende uge, s?det var ganske flot klaret af IT-chefen, men begrebet 'midlertidig' kan nogle gange um?keligt ?dre sig til noget, der ligner 'permanent' og det er, hvad der desv?re er sket hos os. Vi afventer i skrivende stund (ut?modigt!) en bedre og mere varig l?ning. Endnu v?re gik det p?vores filial i ?b? 20 km. syd for Skagen. Vi havde indtil da anvendt os af en ISDN2-forbindelse (max. 128 KBit) til de 2 arbejdspladser derude, da vi k?te MikroMARC, men i forbindelse med det hurtige skift i Skagen til den 'luftb?ne' kommunikation var vi n?t til at skifte til et nyt segment og dermed nye IP-adresser p?alle PC’ere og PDC’en. De to POD’er, der styrede ISDN2-linien var af sikkerhedshensyn konfigureret med faste IP-adresser, som selvf?gelig ikke ville kendes ved det nye segment. Den person der havde sat POD’erne op, sad i 1998 i et k?enhavnsk firma, som siden indgik i fusioner indtil flere gange, og han var da ogs?over alle bjerge! Jeg var derfor n?t til meget hurtigt at etablere en ny arbejdsplads med en b?bar, modems og Remote Access til en computer i Skagen. Ogs?her var der selvf?gelig tale om en s?aldt 'midlertidig' l?ning! Vi var nu r?et lige ind i sommerferien, hvor det ikke var let at f? IT-afdelingen i tale. Ydermere var denne sommer - som mange m?ke kan huske - en af de v?ste 'tordenvejrssomre' i mands minde. IT-afdelingen var overbebyrdet med reparations-arbejde p. gr. a. afbr?dte routere, switches, PC'ere m.m. TDC havde mildt sagt meget store problemer, og p? ?b? Skole, som havde en fast 1 MBit forbindelse til R?huset, var routeren selvf?gelig br?dt af! Det blev f?st opdaget, da man d? m?te igen efter sommerferien. Nu var det s?meningen, at der skulle skabes forbindelse via en antenne mellem skolen og den n?liggende biblioteks-filial. I denne sag var IT-chefen blev meget lang i spyttet, og personalet i ?b? var efterh?den blevet voldsomt frustreret. WTS kr?er ikke mange bits for at fungere, men det skal v?e p?en meget stabil linie ellers medf?er det uv?erligt mange irriterende 'disconnects', og her var tale om en 56KBit telefonlinie. Det gik simpelthen ikke! F?st 3 m?eder efter fik IT-chefen etableret den nye forbindelse. S?kom ikke og sig, at Murphy ikke var ’inde over’ i de dage sidste sommer! Set i bakspejlet kan jeg da ogs?let udpege de steder, hvor vi – eller snarere jeg – skulle have v?et bedre forberedt.
Jeg h?er, at det om ikke andet til tider har v?et underholdende at l?e lidt om nogle af de genvordigheder, man kan risikere rende ind, n? man vover sig ud i at skifte bibliotekssystem. P.S. P?grund af hele balladen fik vi en ekstra-regning p?kr 26.000 p? installationen. Der var en del punkter, som vi ikke havde opfyldt i vores kontrakt med DBC. Vi betalte uden at kny! Jesper Svarre Nielsen
[ Copyright ? 2002 IT-faggruppen - Sidst opdateret 21. October 2006 ] |
