|
Referat af
bestyrelsesmøde 17. november 2008.
Afholdt Det
Administrative Bibliotek, Slotsholmsgade 12, København.
Til stede: Betina,
Britt, Sofie, Heidi, Pernille og Eva Brit (ref.)
Ikke tilstede:
Helle
1. Diskussion vedrørende
svar på Høringsdokument bibliotek.dk udviklingsplan 2009.
Indsatsområde:
Brugerfaciliteter
Vi savner en klar
udmelding fra Biblioteksstyrelsen samt en efterfølgende bred
diskussion i hele Danmark vedrørende udviklingsplan 2009´s ændring
af tidligere tiders fokus. Nemlig ændringen af fokus fra genfinding
og verifikation af materialer til græsning og inspiration. Skal
bibliotek.dk være en database hovedsageligt til græsning og
inspiration som et dansk Amazon.com eller en database til at
genfinne og verificere danske materialer.
Ny brugergrænseflade er hårdt tiltrængt og nødvendig, men skal
bibliotek.dk udvikle en enkel og stringent brugergrænseflade som f.x.
Google eller en mere omfattende brugergrænseflade end den nuværende.
Mht. personalisering mener
vi at der skal gives udvidet mulighed for at fravælge forskellige
funktioner. Hovedargumentet for dette er at brugere af
forskningsbiblioteker ofte har behov for en enkel søgemulighed for
at kunne genfinde og få tilgang til materialerne og brugere af
folkebiblioteker gerne vil græsse og inspireres.
Søgemulighederne skal være
enklere. De nuværende søgemuligheder kræver flere tilvalg og fravalg
samt udfyldning af et antal felter ved næsten hver eneste søgning.
Mere digitalt indhold i
fuldtekst. Information om hvilke biblioteker som har hvilke licenser
samt en beskrivelse af hvad licenserne indeholder.
Indsatsområde: Samspil og
infrastruktur
Det vil være en stor
forbedring at flere typer bestillinger som f.x. bestillinger af
artikler, flerbindsværker etc. bliver automatiseret.
Ved implementering af en
ny bestil-funktion mener vi, at der også skal gives adgang for
låneren til at se før bestilling afsendes om et materiale er hjemme
samt, at låneren også skal kunne se hvis materialet er udlånt
hvornår det kommer hjem. Altså lokal beholdningsstatus skal være en
del af katalogoplysningerne i bibliotek.dk.
2. Arrangementer og
aktiviteter
Betina har været i kontakt
med InnovationLab vedrørende muligheden for et fælles medlemskab for
IT-faggruppen. Hun har ikke fået noget svar og kommer derfor til at
sende dem en rykker.
Ingen bestyrelsesmedlemmer
var med til gå-hjem-møde vedrørende servicedesign hos 1508 den 29.
oktober. Derfor har vi besluttet at hellere satse på Persuasive
Design. Målet er at arrangere et møde på ca. 3-4 timer eller mere i
januar eller februar 2009 hvor temaet er Persuasive Design.
3. Blog
Bloggen er ved at starte
op.
4. Der er ikke fastsat
nogen dato for næste bestyrelsesmøde.
Arbejdsopgaver
fremover:
Betina: Sende rykker
vedrørende svar på forespørgsel til 1508.
Pernille og alle: Opstart
og bidrage med indhold til vores blog.
Alle: Persuasive design.
Komme med forslag og ideér til foredragsholder/ere etc.
Heidi: Opdatere
hjemmesiden, mødereferat etc.
|