Faggruppen for EDB & ITSådan gør vi

LinksDebatReferaterMenuBestyrelsenVedtægterForsiden

 

 

 

Send en e-mail til os

Referat af bestyrelsesmøde lørdag den 23. oktober 2004 kl. 10.30-13

Sted: Nyborg Strand

Tilstede: Vibeke, Anni, Morten (referent)

Fraværende: Esben, Gitte, Jesper

1.   Orientering siden sidst
Vibeke orienterede fra fælles faggruppemøde: Vedr. de  nye netværk er en stor del af forslaget trukket tilbage, desværre specielt det visionære. Der er nedsat en styregruppe, hvor Vibeke deltager sammen med 2 fra HB og 3 fra de øvrige faggrupper. 
Konkrete ting nu: Der bliver nu mulighed for ad-hoc grupper, evt. m. finansiering fra BF og med afrapportering til BF. Faggruppernes navn bliver frivilligt: Man kan ændre til netværk, hvis man ønsker det. Medlemskab for ikke-BF'ere bliver lettere. Der bliver udarbejdet vejledning omkring underskudsgaranti fra BF. Økonomi bliver ikke ændret, faggrupper får fortsat de sædvanlige grund- og medlemstilskud fra BF. Transport er fortsat billigste offentlige, men der er nu åbnet for specialansøgninger v. store transportudgifter.  Ansættelsesgrupperne får mulighed for at opkræve kontingent, så der kan optages medlemmer, som ikke er født medlem gennem deres ansættelse. Faggrupperne opfordres til at holde GF hvert 2. år. Vi er forbeholdne, da det kan give problemer med kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet, hvor vi nu skifter halvdelen hvert år. Vi vil overveje efter vores GF den 11.11.2004 om vi skal stille forslag om vedtægtsændringer til næste GF i 2005.

Vores holdning er fortsat, at BF meget gerne helt må overtage administration af medlemsliste, kontingentopkrævning, bogføring og regnskab. Vi vil hellere bruge kræfterne på udviklingsorienteret arbejde.

Vedr. kontakt til HB ønskes der forbedringer. Vi skal sikre at vores kontaktperson, Jeannette Ekstrøm, får information fra os. Anni checker at hun er på mailinglisten. HB ønsker stadig mere sparring i forhold til faggrupperne, som bør bidrage til faglige udviklingsprojekter, arbejde projektorienteret og være med til at gøre det attraktivt at være medlem af BF.

BF vil fremover tilbyde seminarer for nye faggruppe-bestyrelsesmedlemmer. Det holdes hvert 2. år.

Anni orienterede om problemer med mailing-listen, hvor medlemmer som skifter mail-adresse kommer på en fejl-liste. Medlemmerne opfordres til at give besked ved ændringer. Morten og Anni følger op på den nuværende fejl-liste på 11 personer.
Næste udsendelse om arrangement bliver pr. brev, så vi når alle, med opfordring om check af mail-adresse.

Morten orienterede fra workshop om automatiseret fjernlån hos DBC. Hans oplæg på workshop'en blev godt modtaget, og der var stort set enighed om at der skal fremdrift i automatiseringen. Det er desuden en international tendens. Teknisk er det uden de store problemer, men der skal arbejdes bibliotekspolitisk. Der stilles fra workshoppen forslag om en start-løsning, hvor bibliotek.dk bestillinger "halv-automatiseres", så systemet selv foretager lånercheck, lokaliseringscheck og tilgængelighedscheck, hvorefter bibliotekaren i låntagende bibliotek får mulighed for at vælge "auto-bestil" på den givne bestilling. I starten er det altså stadig den lokale bibliotekar, der godkender bestillingen. Det kan senere helautomatiseres. Der kan være modstand bl.a. i lederforeningen, men Anni påpegede at det ikke bør være et problem, da lokalt lokaliserede titler stadig videresendes til det lokale webkatalog, hvis man har sat sin VIP-base op til det. Sagen var på møde i det faglige udvalg vedr. Bibliotek.dk i onsdags, men vi har endnu ikke hørt fra mødet.

2. Opfølgning på opgaver/Kommende aktiviteter
IA-forum har henvendt sig og spurgt om vi vil være med i planlægningen af IA-konference næste år. Det vil vi, og det bliver i november 2005 på Klarskovgård. Det orienteres lidt mere hands-on denne gang. Vibeke har kontakt til IA-forum.

Internationale kontakter: Vibeke har et brev liggende til oversættelse, som hun snarest kigger på, hvorefter vi får det til gennemsyn.

Referat af online møde 20.9.2004 kommer snarest fra Vibeke. Mødet handlede om det automatiserede fjernlån og vores egen GF. Det blev holdt via Yahoo-grupper's lukkede chat-funktion.

IT-sikkerhedsdag afholdes af Anni, hvis tid vi køber af Brønderslev Bibliotek. Torsdag den 3. februar 2005 satser vi på, evt. i Vejle.

Anni foreslog at vi på vores hjemmeside laver et afsnit om uddannelse/karrierreudvikling, og får nogen til at skrive om deres erfaringer med supplerende IT-uddannelse, f.eks. på IT-højskolen. Jonas Thing Bech blev også nævnt som sparringspartner. Vi overvejer om det skal være et selvstændigt afsnit på hjemmesiden, eller om det skal lægges under Artikler, med løbende links til gamle artikler om emnet. 

Vibeke varetager vores interesser i Styregruppen omkring nye netværk. 

Vi skal have sendt brev ud til medlemmerne om GF den 11.11.2004 samt mail-adresse problematikken. Anni skriver, Morten prøver at skaffe ajourførte adresselabels fra BF og Vibeke sender ud.

3. Økonomi (Morten)
Det ser fint ud. Forbrugsoversigt blev omdelt, som p.t. udviser en meget pæn kassebeholdning. Der kommer dog en del udgifter til GF og flere bestyrelsesmøder, desuden dækker vi halvdelen af underskuddet fra de workshops, vi arrangerer sammen med Faggruppen for biblioteksundervisning.

Morten søger på vores vegne ekstra transport-tilskud hos BF, da vi har 2 bestyrelsesmedlemmer, som ofte bliver nødt til at bruge dyre flybilletter. Dette tærer hårdt på regnskabet, når vi kun får refunderet en togbillet.

Medlemmer: Der har siden sidste best.møde været 5 indmeldelser og 4 udmeldelser, så det samlede antal medlemmer er nu 166.

4. Generalforsamling i IT-faggruppen den 11. november
Generalforsamlingen holdes sammen med et arrangement, torsdag den 11. november kl. 17-19 på 4. sal hos BF.

Først holder Jens Hofman Hansen et oplæg om ideer og muligheder i udviklingen af bibliotek.dk, samt om forholdet mellem bibliotek.dk og lokalsystemerne, herunder om lokalsystemerne overhovedet er nødvendige? Et punkt, som nok kan give diskussion, både her i bestyrelsen og blandt medlemmerne. Kun Morten er kommet med inputs til indholdet i Jens' oplæg. Esben kontakter Jens og aftaler nærmere med ham. Honorar bliver efter normal tarif, dvs. ca. 2000 kr. + transport.

Derefter afholder vi selve generalforsamlingen. På valg til bestyrelsen er Anni, Jesper og Esben. I hvert fald to genopstiller, så der skal findes mindst en ny kandidat samt to suppleanter.

Morten har endnu ikke modtaget 2003-regnskabet retur fra revisorerne, men har allerede rykket for det.

Anni finder en dirigent.

Vibeke går snarest i gang med at skrive beretning. Oplæg rundsendes så vi kan kommentere.

Brev samt mail til medlemmerne kommer ud meget snart!


5. BF's generalforsamling 23-23. oktober 2004. 
Vi diskuterede forslag til vedtægtsændringer omkring interessemedlemskab, som vi gerne ser, men til en lavere pris (punktet blev trukket tilbage af HB på generalforsamlingen /ref.). Desuden forslag om ændringer vedr. om netværk, faggrupper, ansættelsesgrupper og ad-hoc grupper. Vi er klar til at gå på talerstolen, særligt hvis der er udsigt til ringere muligheder for at faggrupper kan have ikke-BF'ere som medlem.  Vi pointerede endnu engang, at udmeldte af BF ikke kan være medlem hos os, med mindre det er fordi de melder sig ind i en anden fagforening, som dækker deres nye ansættelsesområde. De stillede forslag forbedrer samlet set mulighederne for at drive faggrupper, så vi går ind for dem alle, men havde gerne set at der var bedre muligheder for at lade BF overtage de administrative funktioner i faggrupperne, så vores ressourcer frigives til det spændende arbejde. (på generalforsamlingen blev samtlige forslag til vedtægtsændringer sendt uændret til urafstemning /ref)


7. Eventuelt
Intet, ud over at det ville have været rart at være nogle flere til mødet - det giver bedre sparring.

Næste møde er torsdag den 11. november kl. 16-17 hos BF, lige inden vores arrangement + GF.


 

[ Copyright © 2004 IT-faggruppen -  Sidst opdateret 21. October 2006 ]