|

|
Referat af
bestyrelsesmøde for Faggruppen EDB & IT
Torsdag den 22. maj kl. 12-15 hos Bettina Graabæk, TDC, Aarhus
Deltagere: Vibeke Højmark Larsen, Anni Guldberg Madsen, Michael
Kørner, Morten Nielsen, og Jesper Svarre Nielsen (referent), Bettina Graabæk
(observatør)
Fraværende: Esben Fjord Nielsen (suppleant), Lars Deleuran
(suppleant).
Dagsorden:
1. Opfølgning fra forrige møde
2. Arrangementer
- Gå-hjem-møde om elektronisk dokumenthåndtering hos Novo Nordisk d.
18/6-2003 kl. 16:30 til ca. 18:30
- Konference om informationsarkitektur
3. Generalforsamling 2003
4. Fremtidige arrangementer
5. Økonomi
6. Eventuelt
1. Opfølgning fra forrige møde
Morten havde fået svar fra Niels Bergmann, BF, om logfilerne fra BFs
Webserver.
Vi kan rekvirere måneds-, kvartals- & årsstatistikker på brugen af
faggruppens hjemmesider.
Det er nok med kvartals- & årsstatistikker, var vores umiddelbare
reaktion.
Det længe ventede 'Sådan gør vi'-bidrag (om et bibliotekssysten-skift) fra
undertegnede er færdigt. Det er laaaangt og hvis det i den form, det har nu,
kan godkendes af bestyrelsen, vil Morten lægge det på faggruppens hjemmeside.
Det mangler et referat fra Esben fra Usability-temadagen, men set i lyset at
han nylig er blevet far er der fra bestyrelsen fuld forståelse for, at han
har andre prioriteringer i øjeblikket. Så: glem det, Esben!
2. Arrangementer
- Gå-hjem-møde om elektronisk dokumenthåndtering hos Novo Nordisk
(patentafdelingen) d.
18/6-2003 kl. 16:30 til ca. 18:30 (der har været opslag desangående i
Bibliotekspressen den 3/6)
- Konference om informationsarkitektur. 9. - 10. marts 2004 på Klarskovgård
v. Korsør
Max. kr 3.000 deltagergebyr. Ca. 75 kan deltage.
M.h.t. til dilemmaet omkring vores medvirken i arr. så synes løsningen nær:
vi sponsorerer simpelthen en - dyr! - udenlandsk foredragsholder og dermed
færdig!
- Tur til CeBit-messen 2004. 18. - 24. marts . Anni skriver til
medlemmerne på e-mail om arrangementet. Se nærmere om messen på http://www.cebit.de
3. Generalforsamling 2003 i Kbh. (BF, Frederiksberg)
Forslag: torsdag 23/10-2003 kl. 17
Forslag til arrangement: Tora Trier Hansen (KKB) om weblogs - evt. også om
'downlaan', hvor hun er projektleder. (http://www.downlaan.dk)
Morten spørger Tora.
Efter arrangement og generalforsamling er der spisning for alle deltagere i
en restaurant på Frederiksberg Allé. Vibeke lovede at finde et passende sted!
4. Fremtidige arrangementer
IT-sikkerhed. Måske som gå-hjem-møde? Anni har kontakt til en dansktalende
amerikaner, Eric Herring, som arbejder med sikkerhed i et stort amerikansk IT-firma,
og han kommer til Danmark dette år. Desuden er der en biblioteksstuderende -
Klaus Berntsen - som arbejder med emnet.
Og Tom Kristensen, som har lavet en Web-spørgeundersøgelse om bibliotekernes
IT-sikkerhed. Se nærmere på http://www.kvintus.dk/bibliotek
Måske kunne vi spørge den travle Preben Mejer om han ville sige noget om
'persuasive computing'.
Eller Claus Hougaard Bojer Sørensen om Open Source. (http://www.chbs.dk)
Anni havde oplevet dem begge på en konference i forbindelse med 'Det digitale
Nordjylland'.
Den sidste skulle i så fald i større omfang benytte sig af eksempler - ellers
kunne det blive for tørt!
5. Økonomi
Den er - ikke overraskende - rasende god! Æv!
Vi er pt. 162 medlemmer.
6. Eventuelt
Vi har fået 2 forespørgsler om kommentarer:
Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (6/4-03) Fristen var d.d.
overskredet.
Bibliotek.dk høringssvar (18/5-03).
Her blev vi sågar også opfordret til at stille med et medlem til udvalget.
Stemningen var meget positiv på mødet. Selvfølgelig skal vi svare/deltage,
når vi bliver opfordret. Det er vi ikke blevet før!
Vi diskuterede det svar vi tidligere har fået fra Niels Bergmann vedr. brugen
af mail som direkte indlæg til faggruppernes debat-fora. Konklusionen er, at
det endnu ikke er muligt, men der arbejdes på det.
Som bilag følger Mortens spørgsmål og Niels' svar.
Bettina foreslog som et punkt til vedtægtsændringer: Ændring af faggruppens
navn
Måske bare 'IT faggruppen' - slet og ret!?
Det betyder også at vi skal have et nyt logo!
Bestyrelsen var positiv.
Et forslag fra Anni om kun at holde generalforsamling hvert 2. år vil kræve
mange ændringer i vores vedtægter og kan faktisk medføre at
bestyrelsesmedlemmerne kun kan udskiftes hvert 4. år!
Der blev talt om, at vedtægterne ikke var ført up-to-date vedr. antallet af
bestyrelses-suppleanter.
(Men det er de faktisk, kan jeg konstatere i skrivende stund)
Michael kunne desværre allerede afsløre, at han stopper i bestyrelsen ved
generalforsamlingen.
Han bliver svær at erstatte. Gode forenings-kasserer hænger desværre ikke på
træerne!
I sidste ende kan vi blive nødt til at betale os fra det. Der er i hvert fald
ingen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer, der har lyst til at overtage
hvervet.
Næste møde: Onsdag den 18. juni ca. kl. 19 på Restaurant Bangkok (http://www.thaifood.dk/) som skal testes
inden generalforsamlingen.
[ Copyright © 2002 IT-faggruppen - Sidst opdateret
05. September 2006]
|