IT-faggruppen har stillet forslag om udbygning af Bibliotek.dk med automatiseret fjernlån, så lånerens bestilling medfører maskinel bestilling hos det bibliotek, der hurtigst kan levere materialet.

Forslaget er stillet i forbindelse med Biblioteksstyrelsens indhentning af visioner til samspil mellem bibliotek.dk og lokalsystemerne.

Reaktionerne har været blandede og der bliver ikke umiddelbart taget skridt til at gennemføre forslaget, som både har tekniske og politisk/strategiske konsekvenser. Der dog været generel tilslutning til at underbygge det lokale bibliotek med den størst mulige automatisering. På den baggrund blev der 21.9.2004 afholdt en workshop om det automatiserede fjernlån hos DBC med deltagere fra BS, DBC, SB, KKB, LSF, FC, DF's forum for fjernlån, Faggruppen for referencearbejde samt IT-faggruppen.

Morten Nielsen fra IT-faggruppens bestyrelse indledte workshop'en med et oplæg (Kan ses her som powerpoint-fil. Tilhørende noter som Word-dokument).

Der var grundlæggende enighed om at arbejde mod et automatiseret bestillingsflow. Det stod klart, at det tekniske ikke er voldsomt problematisk. Der blev talt om forsøg, hvor  bibliotekerne frivilligt kan vælge at afprøve et i første omgang bibliotekar-initieret fjernlån, hvor funktionaliteten i IT-faggruppens forslag indgår i form af bl.a. automatisering af lokaliseringsrækkefølgen koblet med holding-status. De politisk/strategiske konsekvenser af automatisering blev nævnt, men var ikke til egentlig behandling på workshop'en.

Mere fra workshop'en kan senere læses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.

Det oprindelige forslag fra IT-faggruppen:

Den ultimative automatisering: Lånerens bestillingsanmodning i bibliotek.dk medfører en automatisk z39.50 bestilling hos det bibliotek, der hurtigst vil være i stand til at levere materialet. Bestillingen indsættes automatisk som reservering hos långivende bibliotek og som fjernlån i låntagende biblioteks fjernlånsmodul. Efterfølgende udveksles kø-nummer og evt. rykkerprocedure automatisk mellem systemerne. Det overflødiggør bibliotekaren, og nødvendiggør endnu flere lagerarbejdere i bibliotekernes pakkerum. Bibliotekaren kan så bruge sin tid på formidlingsopgaver - vi er ved at udvikle os til avancerede lagerekspedienter. Det ville det være smart i stedet at få brugeren til at gøre alt arbejdet selv. Der skulle nok sættes en trimbar overgrænse for antallet af samtidige bestillinger pr. bruger.

Forslaget indgår i Biblioteksstyrelsens "Høringssvar strategiudvikling bibliotek.dk - maj 2004" og er desuden omtalt i "Samspil - bibliotek.dk og lokale systemer - opsamling".

IT-faggruppen's senere uddybning af forslaget med bl.a. tanker om forbedret virtuel formidling:

Det er vigtigt at formidle og kommunikere med brugerne på en ny måde gennem det virtuelle bibliotekstilbud. Det kunne f.eks. være som et tilbud om (net)bibliotekarisk assistance i udvalgte situationer alt efter brugerens adfærd på bibliotek.dk. Et eksempel: hvis brugeren har udvalgt 4 titler om samme emne, så kunne Netbibliotekaren poppe op og spørge: "Kunne du tænke dig at få hjælp af din lokale bibliotekar til at finde relevante bøger om emnet? Skriv i feltet hvad du leder efter og klik her".

IT-faggruppens bestyrelse mener seriøst, at brugerne bør have lov til selv at igangsætte bestilling/lån. Det sker i forvejen når lånerne græsser rundt enten på bibliotekets hylder eller på OPAC's på bibliotekernes hjemmesider. Vi forventer at Bibliotek.dk bliver bedre til at dæmme op for fejlbestillinger/uheldige bestillinger bl.a. gennem match af poster, værkvisning og tydeligere angivelse af materialetyper. Derfor er vi ikke bange for at slippe brugerne løs. De fleste bestiller efter vores opfattelse fornuftigt, og vi skal tage brugernes egne ønsker alvorligt.

Vigtigere end at fastholde bibliotekarens rolle som den der godkender og evt. viderebearbejder bestillingerne er det at udvikle nye virtuelle tilbud, som møder brugeren undervejs hvor der er brug for dem. Som f.eks. i ovennævnte eksempel med Netbibliotekaren, der popper op. Bibliotek.dk bør udvikles til at give brugeren et tilbud om formidling ved hjælp af vores ekspertise i mange forskellige søge-situationer. Et andet eksempel: "Vil du have bibliotekarens hjælp til at finde andre gode bøger, der ligner?"

Man kunne godt lave brugervenlige begrænsninger af den frie bestillingsret. F.eks. kunne bestilling af materiale, som har mindre end 5 lokaliseringer blive sendt til færdigbehandling i det lokale bibliotek. Således at kun titler med mere end 5 lokaliseringer ekspederes automatisk. Eller der kunne laves andre kriterier for, hvornår brugeren kan bestille frit og hvornår det er bedst at bibliotekaren tager over. Et eksempel kunne være en pop-op til brugeren: "Du er igang med at bestille en bog, som er vanskelig af få fat i. Klik her for at få bibliotekarens hjælp til at bestille bogen."

Virkeligheden i dag er efter vores opfattelse, at der ikke er ret meget kommunikation involveret i bibliotek.dk bestillingerne. De fleste af dem ekspederer vi, om ikke bevidstløst, så uden at gå nærmere ind i lånerens behov. Derfor kan hovedparten af bestillingerne lige så godt effektueres automatisk.

Udfordringen ligger i at få bygget den bibliotekariske betjening ind i vores virtuelle biblioteker på en måde, så de "oplagte" bestillinger ekspederer sig selv, og bibliotekaren kommer på banen der, hvor brugeren har behovet. Hvis man sammenligner Bibliotek.dk med et postordrekatalog, så skal det være et meget avanceret postordrekatalog med interaktive muligheder for værdiforøgelse gennem den lokale bibliotekars aktive medvirken i en lang række forud-definerede situationer.

Morten Nielsen, 22.9.2004 

[ Copyright © 2002 IT-faggruppen -  Sidst opdateret 21. October 2006 ]